(lægges ligeledes i alle postkasser i dag)
MAIL OPLYSNINGER:
Efter sidste beboermøde var der en del usikkerhed omkring kommunikation via vores hjemmeside og dertil hørende mailkorrespondance.
Bestyrelsen opfordrer alle til at opdatere sig løbende på hjemmesiden – vi opdaterer løbende med oplysninger, referater fra møder, regulativer og nyhedsheder mm. fra de forskellige udvalg.
Da bestyrelsen bruger de mailadresser du/i har oprettet jer med på hjemmesiden som beboere, vil vi opfordre alle til at tjekke deres mail oplysninger og data og hvis der er flere på adressen der ønsker at modtage nyhedsmail mm. skal disse oprettes separat.
HAVEUDVIDELSE STATUS:
Have udvalget og bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på, hvordan ansøgning om haveudvidelser kommer til at foregå.
På generalforsamlingen blev det besluttet at forslag 6 & 7 skulle præciseres og ligeledes skal dette forbi KAB til godkendelse – alting tager tid, og der skal laves en del dokumenter. Bestyrelsen beder derfor om forståelse for ventetiden og ønsker arbejdsro omkring emnet – vi gør alt hvad vi kan for at få det igennem hurtigst mulig, da vi er bekendt med at der skal plantes snarest.
Vi arbejder hårdt på sagen og forventer, at have en færdig plan klar i løbet af de kommende 14 dage.
Bestyrelsen og Haveudvalget vil bestræbe os på at besvare og behandle indkommende ansøgninger inden for 7 dage herefter.
Der vil blive lagt skabeloner op, her på hjemmesiden, som skal benyttes ved ansøgning. Derudover bliver retningslinjerne lagt op, så snart det hele er godkendt af KAB. (Bliver lagt på hjemmesiden under punktet ”regulativer”).
Vi har midlertidigt opsat en snor i skellet, ud mod marken mod nord. Vis venligst hensyn.