Det, at deltage i et udvalg betyder, at du kommer til at arbejde med koordineringen og planlægningen af det arbejde, udvalget har fokus på. Det er eksempelvis ikke renovationsudvalgets opgave at sortere beboernes affald -det ansvar påhviler altid den enkelte beboer. Udvalget skal derimod sørge for, at rammerne er i orden.

Se dokumentet via linket nedenfor, hvor alle udvalg er samlet ét sted
Vores udvalg i Tømmergården

Klik videre på de enkelte udvalg for yderligere info og kontakt.


Velkomst og trivselsudvalget

Det vigtigste udvalg i Tømmergården, de skal byde nye naboer velkommen her i Tømmergården, sætte nye beboer ind i dagligdagen og de uskrevne regler mm, ligeledes udleveres velkomstfolder, som dette udvalg også vedligeholder. Udvalget sørger for trivslen ligger højt, ellers skal der forsøges at mægle ved konflikter og lejlighedsvis fungere som mellemled til bestyrelse og udvalg.

E-mail: velkomst@tommergarden.dk

Fest- & aktivitetsudvalget

I fest- & aktivitetsudvalget arbejdes der med sociale aktiviteter for beboerne. Det kan eksempelvis være udflugter, loppemarked, vejfest, Fastelavn, Halloween, julepynt mm.

Fest- & aktivitetsudvalgets opgave er, med andre ord, at arbejde med rammerne for det sociale mellem beboerne i Tømmergården.

E-mail: fest@tommergarden.dk

Haveudvalget

I udvalget for vintervedligeholdelse & grønne arealer, arbejdes der blandt andet med udgangspunkt i vedligeholdelse af Tømmergårdens fællesarealer. Det er ikke udvalgets kerneopgave at udføre arbejdet med snerydning og vedligeholdelse af fællesarealerne -denne opgave skal alle beboere jo være fælles om.

Udvalgsarbejdet går ud på, at planlægge og koordinere indsatsen omkring vedligeholdelse af fællesarealerne, blandt andet ved at tildele alle husstande specifikke opgaver, der skal udføres, i en form for turnusordning, så alle beboere bidrager ligeligt til fællesskabet, hvilket vi jo alle har underskrevet en allonge på, sammen med lejekontrakten.

Anskaffelse af de nødvendige redskaber samt planlægning af fælles havedage er ligeledes blandt udvalgets opgaver.

E-mail: have@tommergarden.dk

Renovationsudvalget

I renovationsudvalget kan du sætte dit præg på Tømmergårdens måde at håndtere affald på og den vej igennem blandt andet være med til at sikre, at vi ikke bliver pålagt ekstra regninger fra Roskilde Kommune ved fejlsortering. Ekstraregninger, som i sidste ende vil kunne resultere i huslejestigninger.

Du kommer selvfølgelig ikke til, at skulle sortere affald for hele afdelingen – Det er stadigvæk den enkelte beboer der er ansvarlig for det.

Udvalget vil sandsynligvis komme til at skulle koordinere eller forestå omdeling af de særlige bioposer der bliver indført i løbet af få måneder, med den nye affaldssorteringsordning, når kommunen leverer dem.

Samtidig vil udvalget være beboernes kontaktled til afdelingbestyrelsen og kommunen, når spørgsmål der vedrører vores affaldshåndtering trænger sig på.

E-mail: reno@tommergarden.dk

Teknikudvalget

I Teknikudvalget arbejdes der med teknikken i Tømmergården. Alt fra information om påfyldning af vand på fyret til korrekt brug af radiatorer, ventilationsanlæg og solafskærmning. Har du problemer med ting i hjemmet kontakter du teknikudvalget, inden der rekvireres en håndværker, da det ellers kan blive for egen regning. Det er også teknikudvalget som står for diverse service aftaler.

En del af dem som er i teknikudvalget, skal fokusere på det praktiske om at hjælpe beboere med fx afkalkning af cisterner. Udskiftning af filtre, påfyldning af vand på fyret. m.m.

Teknisk udvalg er tillige ansvarlige for drift og vedligehold af havemaskiner, herunder påse at der er brændstof, olie, batterier og andet tilbehør til maskinerne.

Udlevering af filtrer, pærer, emhætte filtrer, batterier mm.

E-mail: teknik@tommergarden.dk

Bygningsudvalget

Bygningsudvalget står for vedligeholdelse og renovering af bygningerne, håndtering af reklamationer, indhenter tilbud og sikrer, at arbejdet udføres korrekt og inden for budget.

E-mail: bygning@tommergarden.dk

Vejudvalget

For at afhjælpe bestyrelsen mener vi at dette nye udvalg kan arbejde videre med at få en el-lade stander aftale på plads, samt holde kontakten til det parkeringsfirma som har tilbudt os en parkerings aftale. Derudover skal der arbejdes på etablering af bump på vejarealet og vedligeholdes af veje og stier.

E-mail: vej@tommergarden.dk

Robotudvalget

Robotudvalget har ansvaret for drift, vedligeholdelse og overvågning af de to robotplæneklippere, der sikrer, at græsarealerne holdes pæne og velplejede.

E-mail: robot@tommergarden.dk

Teltholderne

Teltudvalget er ansvarligt for teltet samt for organisering, vedligeholdelse og koordinering i forbindelse med brugen af teltet.

E-mail: telt@tommergarden.dk

IT

IT står for IT, teknisk support og vedligeholdelse af hjemmesiden.

E-mail: it@tommergarden.dk